Dankort + VISA/Dankort VISA Electron MasterCard VISA MobilePay ViaBill

Bad & Baby & Velvære

Oprettet d.

Bad & Baby & Velvære

 

Det nyfødte barn har et lag fosterfedt på huden, og det skal blot have lov til at blive opsuget af barnets egen hud – og dermed bliver huden blød og smidig og beskyttet mod infektioner. Barnet anbefales derfor ikke bad – før fosterfedtet er helt opsuget - det tager cirka 2-5 døgn. Det er en rigtig god ide, at din baby er vågen, mæt og veltilpas – når du bader din baby, da dette gør oplevelsen i badet og vandet til en skøn oplevelse for din baby. Når mælken er løbet til, og barnet kan spise sig mæt ved brystet, og er mæt og veltilpas, så giver dette den bedste mulighed for, at det første bad – og badning generelt- bliver en god og skøn oplevelse for din baby. Alt nyt virker jo mindre skræmmende, når din baby er dejlig mæt.

Ofte bliver badning og hyggestunden på badeværelset – som gerne må have en god og varm temperatur- en skøn oplevelse for din baby.  Og præcist der, hvor du / I som forældre – kan få masser af tid til nærvær, og at snakke og nusse med din baby – måske lidt sang og masser af øjenkontakt. Giv jer tid til denne stund, og forsøg - så godt I nu kan, at være nærværende og uden forstyrrelser udefra i denne ”Stjernestund”. Du kan sagtens give din baby bad, før navlestumpen er faldet af, og du kan også vente til den er faldet af – blot sørg for at holde den tør og ren, og vigtigt at tørre navlestedet grundigt af efter badet.

 Når du skal bade din baby, så er det en rigtig god ide, at gøre badet klar, mens din baby stadig ligger ved brystet – så din baby kan komme i bad så snart din baby er mæt. Måske kan I hjælpes lidt ad, og sørg for at du/I har alt indenfor rækkevidde – både i badet og på pusslebordet. Det er bedst at din baby har sit eget badekar, så der ikke er rester af kemikalier fra rengøring af håndvasken eller sæberester eller lignende – som kan påvirke din babys sarte hud. Alternativt kan din baby komme med dig i et voksenbadekar – dette kræver dog lidt hjælp fra en anden voksen – da det kan være besværligt. Både selv at komme op af badet og sørge for ens baby imens – og at baby ikke bliver kold undervejs.

 Vandet din baby skal bade i skal være kropstemperatur ( 37 grader, eller en lille smule varmere) – da selve karret ofte vil gøre vandet hurtigere koldt. Temperature kan måles med et badetermometer – og netop her har maxilegetøj.dk – et fint digitalt badetermometer – forklædt som en lille frø, som kan flyde i vandet, og som på skærmen viser aktuelle temperatur – og om vandet er for kold eller for varmt.

 Dette badetermometer,  forklædt som en flydende frø, kan barnet også lege med senere, når dit barn er en smule ældre, og måske kan sidde lidt oprejse i badet – og vil finde den sjove lille frø, både sjov og fantastisk. Desuden kan du også vælge et andet badetermometer – som er forklædt som en skildpadde- og viser den anbefalede badevands temperatur for baby (37 grader). Når din baby er helt spæd, og behøver støtte i badet af voksen, og bedst ligger i dine arme – her kan Bade Blomsten fra maxilegetøj.dk være en rigtig god ide og støtte til baby i badet.

 Bade Blomsten placeres i et babybadekar, og baby lægges ned blomsten, som støtter både hoved og ryg – så du har begge hænder fri til at bade og underholde din baby. Når I er færdige, så skyller og vrider i blot indsatsen, og hænger den på snoren til tørre – eller putter den i tørretumbleren. Blomsten kan også vaskes ved 40 grader i vaskemaskinen, og findes i : blå,  hvid, gul, pink og grå.

Hvis du bader din baby ofte, så vil lidt badeolie i vandet gøre, at din babys hud ikke udtørrer af vandet. Her er det en rigtig god ide, at bruge en god økologisk koldpresset olie – og der findes mange gode olier, som er yderst velegnet til babys bad og hud – her kan bl.a. mandelolie eller hvedekimolie eller anden koldpresset olie være velegnet. Sørg for, at alt der skal bruges i badet og til påklædning bagefter er fundet frem, inden du putter din baby ned i vandet. Læg venstre arm bag barnets nakke og hold om barnets venstre overarm, derved støttes barnets hoved, og du indgår, at det kommer under vandet. Vær opmærksom på, at uanset, om din baby ligger støttet op af en Bade Blomst eller anden indsats til at holde baby i badet – så må du ALDRIG forlade din baby under badet eller på pusslebordet.

 Det er normalt at din baby reagerer med en refleks ved en hurtig bevægelse, måske på vej ned eller op af badet eller undervejs – din baby vil så slå ud med armene – som en helt naturlig refleks. Når vandet rammer babys kinder, så kan dette godt udløse søgerefleksen, så din baby kaster sit hoved ud til siden – for at ”smage” på vandet – du skal være ret opmærksom på dette, da det kan ske ret pludseligt – med risiko for at din baby får en masse vand i den gale hals. Din nyfødte baby kan være i badet i max. 10 minutter – og sig så til baby : ”nu tager jeg dig op” og hav et varmt håndklæde klart – til at pakke din baby ind i med det samme. Din baby reagerer ofte med gråd på, at komme op af badet, og mærke den kolde luft på dets våde hud. Især barnets hoved skal være pakket godt ind – og dette plejer at gøre din baby rolig igen.

 Du kan bade din baby dagligt, men hvis du synes at tiden er knap, eller din baby ikke synes om at være i bad, kan du nøjes med at bade din baby hver 14 dag. Blot husk på at holde din baby ren i alle folderne – og de fleste babyer skal bade en gang i ugen, for at kunne huske det fra gang til gang.

Det er altid vigtigt, at vælge et godt tidspunkt til badet, hvor din baby er glad, veludhvilet og mæt. Dit babybadekar skal ikke være for stor i størrelsen, da det giver din baby lidt tryghed. Snak og syng med dit barn undervejs i badet, og fortæl med dæmpet stemme, hvad du gør undervejs i badet – så denne oplevelse bliver en skøn oplevelse for barnet – og giver din baby glæde ved det skønne varme vand, og berøringen af huden med vandet og jeres hænder – skab en rolig og god stemning i rummet J

Når dit barn bliver lidt ældre, og måske kan sidde lidt op – ved støtte, og kigge lidt på vandoverfladen – så er det en oplagt mulighed, for langsomt at introducere et enkelt eller to badelegetøj – dette kan være - Bade And Familie – fra www.maxilegetøj, en hel familie af 4  badeænder i forskellige størrelser og farver , der lyser op, og skifter farve,  når de kommer i vand. Alternativt kunne det være – badebog fra REER – en flot og farverig badebog, med forskellige dyremotiver. Som helt sikkert vil gøre badet endnu sjovere for dit barn, og bogen giver sjove pivlyde, når man trykker på siderne.

Det kunne også være – den sjove badeand, med sjove rap rap lyde. Anden siger rap rap, når den er sulten og vil fodres – og så kan dit barn hælde vand op i skeen og fodre anden med vandet, så den kan tie stille.

Badestunden & Baby – den hyggeligste tid på dagen J Med masser af ro og nærvær & nydelse  J  For både mor & far & baby  J


Sundhedsplejerske

Professions Bachelor i Pædagogik

Marianne Højer Andersen – www.dkfamilyhealth.com - Facebook